Artinfo.dk
Netmagazine om kunst
![]() |
"Hvide
Skygger" Udstilling af Peter Ravn Callesen på Esbjerg Kunstmuseum. |
Huler, mørke, landskaber, lys. En
fjern, dunkel virkelighed i en anden verden, så nærværende,
at man bliver slået af fascination.
Peter Ravn Callesen har lavet udstillingen "Hvide skygger"
til Esbjerg Kunstmuseums eksperimenterende rum. En serie fotos
af islandskaber og ansigtsaftryk i is og sne. En båd af
is, der langsomt er smeltet bort, små kighuller i væggen,
som afslører huler i isen, rødglødende og
blåt lysende. Kigger man ind eller ud? Ser vi frem eller
tilbage? Fortid eller fremtid? Spørgsmålene svæver
i luften og man rammes af den iskolde æstetik, som stramt
fylder rummet.

Esbjerg Kunstmuseum skriver i sin pressemeddelse:
I udstillingen indgår fotos, taget i blindføre,
som iflg. Callesen er en vejrtilstand hvor alle sneens skygger
og konturer forsvinder og alt bliver hvidt. Deraf også udstillingens
titel som samtidig peger på paradokset, det umulige, og
på det eventyrlige. I en portrætserie der gengiver
Peter Callesens eget ansigtsaftryk i sne, foreviges de flygtige,
ubestandige sneaftryk på fotos, og der opstår magiske,
nærmest transcendente billeder. Gennem vores perception
bliver det negative positivt, og ansigtsaftrykkene forvandles
i deres isnende kulde samtidig til dødsmasker, dvs. til
forgængelighedssymboler, der også selv kun har haft
en kortvarig eksistens i virkelighedens snelandskab.
Udstillingen er bestemt en køretur værd. Den kan ses frem til 30. september på Esbjerg Kunstmuseum.
Nedenfor: Forord til Esbjerg Kunstmuseums katalog over udstillingen.
I anledningen af at Esbjerg er værtsby for Cutty Sark Tall Ships' Races, har Esbjerg Kunstmuseum inviteret kunstneren Peter Ravn Callesen til både at udføre en performance på havnen og skabe nye værker til museets rum for eksperimenterende kunst. I sin performance på havnen, En sømand har sin enegang, folder Callesen en båd af et stort ark pap - en fremgangsmåde som de fleste af os kan genkalde os fra vores barndom. Men hvor vi andre i barndommen nøjedes med at drømme os ud i den vide verden når skibet af avispapir for en stund vuggede afsted over vandet, går Callesen, iført matrostøj, selv optimistisk ombord i sin papbåd for at fuldende et projekt der ganske åbenbart for os andre har været fuldstændig umuligt fra starten. Den alliance med betragteren som opstår af fortroligheden og forudsigeligheden - denne åbenbare modsætning mellem det vi ved vil ske i virkelighedens verden, og det vi må være vidner til i kunstens verden uden at gribe ind - forlener Callesens værker med en absurditet og en tragikomik der opstår af det umuliges møde med virkeligheden.
