Artinfo.dk
Netmagazine om kunst

Bjarke Regn Svendsen Artinfo.dk's Thore Hammer Eriksen har interviewet Bjarke Regn Svendsen.

Bjarke Regn Svendsen (f. 1949) er autodidakt kunstner. Han har studeret teologi og kunsthistorie på Århus Universitet. Han fik sin debut på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1973 og har siden arbejdet med det nyrealistiske motiv. Bjarke Regn Svendsen er mangeårig redaktør af Kunsttidsskriftet "Hrymfaxe" og kunstnerisk leder af Janus Bygningen i Tistrup.

Du er blevet kaldt nyrealist i snart 30 år. Er det ikke en meget bred definition at have på en kunstnerisk karriere, der ændrer sig med tiden?

Jo. Man kan sige, at enhver betegnelse eller retning, der bliver kaldt ny, den bliver gammel efterhånden. I slutningen af 60'erne, begyndelsen af 70'erne, var det meget nyt at beskæftige sig med ganske banale ting fra vores hverdag. Det var inspireret af de amerikanske fotorealister, som herhjemme fik betegnelsen nyrealisme.
Det med, at man kalder det realisme, kan jeg godt lide. Det strækker sig tilbage til de retninger, der var i 1800-tallet. Der var naturalisme, som en mere neutral gengivelse af virkeligheden og så realismen, hvor man havde en hensigt med at gengive virkeligheden.

Du har også beskæftiget dig med andre ting. Mange af dine billeder er malet med prikker - pointillisme.

Bjarke Regn Svendsen: "Enkeltfordeler", 1988.

Det gik meget hurtigt op for mig, at det med at lave, skal vi sige, banale, oversete detaljer fra hverdagen ikke kunne være et mål i sig selv i det lange løb. Der skulle også et malerisk indhold ind i billederne.
Og der eksperimenterede jeg meget med pletteknikken - pointillismen, for at få energi i billedet. Det bygger meget på massemediernes brug af pletter, tv-skærme, rasterbilleder, som også er punkter.

Du er gået fra prikkerne igen?

Det har jeg gjort de senere år. Det er sådan, at det maleriske arbejde er en form for eksperiment eller forsøg hele tiden og man skal helst komme ud over sine egne grænser og opdage noget nyt, når man maler. Da har jeg så følt, at det var spændende, at bevæge mig væk fra pletteknikken igen.
Det må aldrig blive rutine at lave billeder. Jeg er nok gået mere hen imod noget mere traditionelt malerisk her inden for de senere år. På en måde hvor penselstrøgene får lov til at spille en mere tydelig rolle. "Maleren" er tydeligere i dag, end han var dengang jeg startede, hvor det var helt anonyme billeder.

Hvad vil du opnå med dine billeder? Vil du fortælle en historie eller er det blot motivet som pynt?

I mange år havde jeg nok det hovedformål at pege på skønheden, hvor man ikke forventer at se den, i vores daglige omgivelser.
I dag har jeg det som lige så stort et mål, at pege på en psykisk bevidsthed eller en fortælling, en udefinerlig fortælling, som maleren kan give videre til dem, der gider at kigge på det.