Artinfo # 3

Det er ikke for at forherlige et firma der handler med søm og skruer. Jeg kunne forstille mig, at de går en hård tid i møde, for hvis ikke håndværkerne kan finde arbejde, så kan man vel heller ikke sælge udstyr til dem?
Jeg er blot betaget af Würth koncernens enorme kunstsamling og deres delagtiggørelse og formidling af den. Ikke blot afholdes der skiftende udstillinger rundt omkring i Europa, i virksomhedens hovedkontorer; de har også opført nybyggerier alene til kunst.
Jeg har selv skrevet om mit besøg på museet i Erstein i Alsace, Frankrig, sidste sommer. Et monument i beton, helliget kunst, midt i et industrikvarter, det er fantastisk.

I Danmark ligger Würths hovedsæde i Kolding. De fleste har sikkert set den flerfarvede spiral, der står ved fabrikken som et vartegn, når man passerer Kolding Ø afkørslen. Tager man frakørslen og drejer til højre et par gange, så åbner indgangshallen og receptionen sig med et stort, flot rum med svalegang til kontorerne på 1. sals niveau.
Det er her Würths kunstsamling udstilles, og det er et udmærket udstillingslokale.

Kunsthal Würth i Kolding

Det er målsætningen at afholde 3 skiftende udstillinger årligt og de sidste to jeg har set, har været separatudstillinger med tyske kunstnere.
Den nuværende udstilling er med den tyske landskabsmaler, Hugo Peters. Det er såmænd udmærket kunst uden at være prangende og udstillingen er også hurtig at overse. Dét, der er spændende på Würth i Kolding, er at se andre kunstnere end de sædvanlige. Jeg har aldrig hørt om Hugo Peters og ved ikke, om jeg før har set et maleri af ham. Selvom det måske ikke lige er avantgarde, er det alligevel et godt bekendtskab.
Det næste der slår mig, er mængden af kunst. Bevares, det burde udelukkende være kvalitet, der er omdrejningspunktet for en kunstsamling, men når nu den del er sikret, så imponeres jeg til stadighed af det antal billeder, der er samlet af én enkelt kunstner, af én samler. Mæcen rollen må i Würths sammenhæng siges at leve i bedste velgående.

Samlingen er skabt af Reinhold Würth. Han overtog et ganske lille firma fra sin far, og har siden skabt det verdensomspændende net, Würth udgør i dag. Samlingen blev grundlagt i 1960'erne, hvor Reinhold Würth købte en akvarel af Edward Munch. Siden har han samlet passioneret. I dag indeholder Würths samling mere end 12.000 værker.

Jens Peder Skriver Eriksen fra Würth i Kolding forklarer hvordan udstillingerne bliver til:
"De udstillinger vi viser er ikke vandreudstillinger i traditionel forstand. Det foregår sådan, at det panel af kunsthistorikere, konservatorer mm, som sidder i henholdsvis Künzelsau og Schwäbisch Hall i Sydtyskland, udvælger en vifte af udstillingsmuligheder. Vi mødes så én gang om året til Kunstsymposium dernede, og ved denne lejlighed diskuterer vi så de udvalgte udstillinger og eventuelle tilføjelser/fravalg af værker til dem. Og vi diskuterer vores ønsker af udstillinger.
Hvis vi kan få det til at passe med udstillingsdatoerne, så sørger vi selvfølgelig for at en udstilling, som måske har været i Norge, i stedet for at blive fragtet helt tilbage til depoterne i Tyskland, tager direkte til eksempelvis Danmark eller Belgien.
Det er et større arbejde at planlægge og distribuere alle disse udstillinger, der rejser rundt på kryds og tværs af Europa, men der er ansat logistikfolk og lagerfolk i Tyskland, som sørger for at det glider."

I forlængelse af udstillingerne, er der et lille område, hvor der er opstillet en boghandel, hvor man kan købe kunstbøger, skruenøgler og andre souvenirs. Så glemmer man ikke hvor man er!

Et lille kuriosum i Kolding, er medarbejdernes jubilæumsgave til virksomheden, som er en vandskulptur med en glat rullesten i et bassin. Ultimativ kitchkunst eller dårlig smag, det ved jeg ikke, men den er gemt godt bag nogle planter, så det ikke spolerer det første indtryk.

Det skal ikke ødelægge den store oplevelse det er at komme til Würth i Kolding for at se på god kunst!